Phongsali provinsen

Kommer du til Phongsali provinsen når du ikke meget længere ud i Laos. Provinsen er omringet af Kina og Vietnam på 3 sider og ligger i bjergene. Phongsali provinsen har et rigt dyreliv med blandt andet tigre og leoparder.

Phongsali byen
Byen Phongsali ligger siden af Phu Fa bjerget i 1.400 meters højde. Grundet placeringen i højden bliver her ganske koldt (ned til 5 grader om natten og 10 grader om dagen) – husk regntøj og varmt tøj.

Phu Den National Park
Parken ligger langs med den vietnamesiske grænse, har flere bjerge i nær 2 kilometers højde. Over 70% af Phu Den er dækket af skov og er hjemsted for asiatisk sortbjørn (kravebjørn), banteng ko, træleopard, guar, tigre og flere andre dyr.

Landsbyen Hat Sa
Hat Sa er en lille landsby i det aller nordligste Laos. Byen ligger i et smukt område, men de fleste kommer her bare på transit mellem Phongsali og Muang Khua.
Hvis du bliver her er de lokale meget venlige og nysgerrige – så kast dig over din rejseparlør og forsøg at få en samtale i gang :-).

Muang Khua – hvis du vil væk fra det hele
Byen Muang Khua ligger i et naturskønt område ved Nam Ou floden. Turen hertil er billedskøn, men også området omkring byder på store oplevelser. Trekkere kan man fordel vandre op i det nærliggende bjerge og gamle Ho Chi Minh stier. Byen har ikke så meget at byde på, men her kommer meget få turister og kigger du rundt i de små gader ser du helt ny side af Laos.