Oudomxai provinsen

Er du til et område med forskellige kulturer, religioner, sprog og beklædning er Oudomxai provinsen stedet for dig. Der er 23 forskellige etniske grupper i Oudomxai og hovedstaden Muang Xay ligger mellem to Hmong landsbyer.

Byen Udomxai
Hovedstaden i provinsen af samme navn bliver besøgt af mange rejsende. De fleste bare på gennemrejse til et andet sted. Der er dog mulighed for at finde et lokalt turistselskab og arrangere trekkingture eller ture til nogle af de omkringliggende landsbyer. 11 kilometer fra byen Oudomxai ligger det smukke Lak Sip vandfald.

Landsbyen Pak beng
Hvis du kommer med båd fra Thailand stopper du sikkert op i Pak Beng. Bortset fra byens marked, hvor du kan købe alle mulige forskellige dyr er der ikke meget at se. Pak Beng er desværre også kendt for at turister bliver bestjålet – undlad at efterlade værdier på det værelse og lad være med at vifte med dit kamera og andre dyre genstande.

Landsbyen Muang La
På vejen mellem Udomxai og Phongsali ligger den billedskønne by Muang La. Byens tiltrækning stammer fra dens smukke grønne omgivelser, husene der lavet af træ og bambus samt dens oldgamle tempel. Tæt ved byen ligger der en række varme kilder. Du kan bade i kilderne, men husk at tage hensyn til de lokal og dæk dig med an Sarong.